De følgende vilkår og handelsbetingelser (”betingelser”) omfatter din anvendelse af hjemmesiden www.photoconsent.dk og www.photoconsent.eu (”Hjemmesiden”), samt alle tilhørende websteder knyttet til dette domæne eller services tilknyttet Photoconsents platform (”Platformen”).
Vi opfordrer dig desuden til at læse vores privatlivspolitik for Hjemmesiden.
Ved brug af hjemmesiden accepterer du således følgende betingelser for anvendelse af Platformen.
Generelt
PhotoConsent kan ændre disse betingelser, når det er nødvendigt som følge af ændringer i Platformen, gældende lovgivning, sikkerhedsmæssige forhold eller kommercielle forhold. Væsentlige ændringer, som har betydning for kundens rettigheder eller forpligtelser, varsles skriftligt med mindst 30 dage. Mindre ændringer og ændringer, som alene er til fordel for kunden, kan gennemføres uden særskilt varsel. De til enhver tid gældende betingelser er tilgængelige på Hjemmesiden.
Så længe betingelserne overholdes, giver PhotoConsent en personlig, ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig og begrænset ret til at bruge Hjemmesiden og platformen udelukkende i overensstemmelse med disse betingelser.
Det er et krav for at oprette en Profil og logge ind og/eller anvende Profilen, at du er over 18 år og myndig.
Om PhotoConsent og brugen heraf
PhotoConsent er en digital platform til at udarbejde, indhente, administrere og dokumentere samtykker, tilladelser, modelaftaler og anden dokumentation primært i forbindelse med anvendelse af billeder og film, men kan også bruges til andre typer samtykke. Platformen stiller blandt andet digitale formularer, skabeloner og funktioner til indhentelse, opbevaring og administration af dokumentation til rådighed. Kunden er selv ansvarlig for at vælge det relevante retsgrundlag og for indholdet af de formularer og aftaler, kunden anvender. PhotoConsent yder ikke juridisk rådgivning, og anvendelse af Platformen kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning. PhotoConsent er ikke en juridisk tjeneste og er ikke underlagt gældende regler for fx advokater eller juridisk rådgivning.
Ved brug af Hjemmesiden og Platformen skal enhver gældende lovgivning overholdes. Ethvert lovbrud ved brug af Hjemmesiden og Platformen vil resultere i brud på betingelserne og kan resultere i anmeldelse til de rette myndigheder.
Ved brug af Hjemmesiden og Platformen indestår du for indholdet af samtykket, din evne til at få adgang til samtykket, oplysningerne heri og Profilen, samt at du er bemyndiget til at indhente og opbevare samtykket.
PhotoConsent er ikke part i de samtykker, tilladelser, modelaftaler eller øvrige erklæringer og aftaler, der oprettes eller indhentes gennem Platformen. Kunden er ansvarlig for, at det valgte dokument og dets indhold er egnet til kundens formål og opfylder gældende lovgivning. PhotoConsent er ikke ansvarlig for gyldigheden, rækkevidden eller den retlige virkning af kundens samtykker, tilladelser eller aftaler.
Behandling af personoplysninger på kundens vegne
Når PhotoConsent behandler personoplysninger på vegne af en kunde som led i leveringen af Platformen, er kunden dataansvarlig og PhotoConsent databehandler, medmindre andet følger af den konkrete behandling. Behandlingen sker efter kundens dokumenterede instruks og i overensstemmelse med den mellem parterne indgåede databehandleraftale. Databehandleraftalen udgør en integreret del af aftalegrundlaget. Oplysninger om underdatabehandlere, sikkerhedsforanstaltninger, bistand, sletning og øvrige forhold vedrørende behandlingen fremgår af databehandleraftalen og den til enhver tid gældende sikkerhedsdokumentation.
Oprettelse af profil
Når du opretter en Profil via Hjemmesiden skal du indtaste grundlæggende oplysninger, såsom navn, firma, adresse mv. Enhver indtastet oplysning skal være sand. Disse oplysninger kan altid opdateres eller ændres. Man accepterer og er opmærksom på, at de som modtager samtykket vil have adgang til disse oplysninger.
Opbevaring
Oprettede og indhentede samtykker, tilladelser, aftaler og øvrig dokumentation opbevares på Platformen, så længe kundens konto er aktiv, og så længe opbevaringen er i overensstemmelse med kundens instrukser, gældende lovgivning og den indgåede databehandleraftale. Kunden er ansvarlig for at fastsætte relevante opbevaringsperioder for de oplysninger, kunden er dataansvarlig for.
Ved ophør af abonnementet har kunden adgang til sine data frem til kontoens lukning og kan inden da eksportere tilgængelige oplysninger fra Platformen.
Efter abonnementets ophør slettes kundens samtykkeerklæringer, aftaler, skabeloner og øvrige data senest 30 dage efter abonnementets ophør, medmindre andet er aftalt eller følger af gældende ret eller kundens dokumenterede instruks.
Ansvaret for at opbevare egne sikkerhedskopier af samtykker og øvrig dokumentation påhviler kunden. PhotoConsent er derfor ikke ansvarlig for kundens manglende eksterne sikkerhedskopiering.
PhotoConsent gennemfører og vedligeholder passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang, sammenhæng og formål samt de risici, behandlingen indebærer. Nærmere oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger og kontrol heraf fremgår af databehandleraftalen og PhotoConsents sikkerheds og compliance dokumentation.
PhotoConsent sælger ikke kundens personoplysninger. Når PhotoConsent behandler personoplysninger som databehandler, videregives eller stilles oplysninger alene til rådighed for godkendte underdatabehandlere og andre modtagere i det omfang, det er nødvendigt for at levere Platformen, følger af kundens dokumenterede instruks eller kræves efter gældende ret. Anvendelse af underdatabehandlere reguleres af databehandleraftalen.
Hvis PhotoConsent ophører med at drive Platformen, vil PhotoConsent i det omfang, det er muligt, varsle kunderne og give dem rimelig mulighed for at eksportere deres data før endelig lukning. Håndtering og sletning af personoplysninger ved ophør sker i overensstemmelse med databehandleraftalen og gældende ret.
Ansvarsfraskrivelse
PhotoConsent er ikke part i samtykker, tilladelser, modelaftaler eller andre erklæringer og aftaler, som kunden opretter eller indhenter gennem Platformen. PhotoConsent har ingen forpligtelse til at indtræde som part, rådgiver eller mediator i tvister mellem kunden og registrerede personer eller andre tredjeparter om indholdet eller anvendelsen af sådanne dokumenter.
PhotoConsent yder ikke juridisk rådgivning. Skabeloner, vejledninger og øvrigt materiale i Platformen er generelle hjælpemidler og kan ikke erstatte en konkret juridisk vurdering. Kunden er ansvarlig for at vurdere, om de anvendte formularer, retsgrundlag og aftaler er relevante og lovlige i den konkrete situation.
Man er som bruger af PhotoConsents Hjemmeside og Platform selv ansvarlig for at sikre fortroligheden af ens oplysninger, kontooplysninger, Profiloplysninger og adgangskode. Ved mistanke om enhver uautoriseret brug af din Profil eller ethvert brud på sikkerheden, skal man straks underrette PhotoConsent herom.
PhotoConsent er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler med de begrænsninger, der følger af disse betingelser. PhotoConsent er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, tab af goodwill eller andre følgeskader. PhotoConsent er heller ikke ansvarlig for forhold, som skyldes kundens egne systemer, internetforbindelse, tredjepartsydelser uden for PhotoConsents kontrol eller force majeure. PhotoConsents samlede ansvar over for kunden inden for en periode på 12 måneder er begrænset til et beløb svarende til kundens betaling til PhotoConsent i samme periode, medmindre andet er aftalt skriftligt. Begrænsningen gælder ikke i tilfælde af forsæt eller grov uagtsomhed eller i det omfang et ansvar ikke lovligt kan begrænses. Ansvar ved behandling af personoplysninger reguleres desuden af databehandleraftalen og ufravigelig databeskyttelsesret.
Kontakt og nyhedsbreve
PhotoConsent kan kontakte brugere og kundens kontaktpersoner via de oplyste kontaktoplysninger, når det er nødvendigt for at levere Platformen, yde support, administrere abonnementet eller informere om driftsmæssige og sikkerhedsmæssige forhold. Nyhedsbreve, tilbud og anden elektronisk markedsføring sendes alene, når der foreligger det nødvendige grundlag efter gældende markedsføringsregler. Modtagere kan til enhver tid framelde markedsføring via den anviste frameldingsmulighed eller ved at kontakte info@photoconsent.dk. Fravalg af markedsføring påvirker ikke nødvendig kommunikation om kundens konto eller aftale.
Personlige oplysninger
PhotoConsent behandler personoplysninger i forbindelse med drift af Hjemmesiden, administration af kunder og brugere samt levering af Platformen. Oplysninger om PhotoConsents behandling som selvstændig dataansvarlig fremgår af PhotoConsents privatlivspolitik. Når PhotoConsent behandler personoplysninger på kundens vegne, reguleres behandlingen af databehandleraftalen.
Immaterielle rettigheder
Alle medier, software, tekst, templates, billeder, grafik, brugergrænseflader, musik, videoer, fotografier, varemærker, logoer, illustrationer, design, logoer, koder og andet indhold på Hjemmesiden og Platformen er ejet af eller licenseret til PhotoConsent. Dette indhold er ophavsretligt beskyttet og PhotoConsent har i overensstemmelse med den danske ophavsretslov eneret til at råde over det. Det kræver dermed eksplicit samtykke eller en aftale for, at indholdet må gengives, registreres, retransmitteret, sælges, udlejes, broadcast, distribueres, offentliggøres, uploades, leases, sendes, vises offentligt, ændret til at lave nye værker, der udføres, digitaliseres, oversættes eller overføres på nogen måde til en anden computer, hjemmeside eller andet medie eller til kommercielle formål.
PhotoConsent og alle andre mærker, illustrationer, ikoner, logoer og navne på Hjemmesiden er beskyttede varemærker tilhørende PhotoConsent eller dets licensgivere. Brugen af et sådant varemærke uden PhotoConsent udtrykkelige skriftlige samtykke er strengt forbudt.
Kunden bevarer alle rettigheder til egne data, tekster, billeder, logoer og øvrigt materiale, som kunden indlæser i Platformen. Kunden giver PhotoConsent den begrænsede brugsret, der er nødvendig for at levere Platformen. Generelle forslag og feedback om funktionalitet og forbedringer kan PhotoConsent frit anvende til udvikling af Platformen uden særskilt vederlag, forudsat at kundens fortrolige oplysninger og personoplysninger ikke offentliggøres eller anvendes til andre formål.
Priser og betaling
Priser fremgår af den indgåede aftale med PhotoConsent eller af hjemmesiden.
Betaling sker via fremsendelse af faktura eller ved indtastning af kortoplysninger gennem en tilknyttet ekstern betalingstjeneste. Bemærk, at betalingstjenesterne kan opkræve gebyrer. Betalingstjenesten krypterer kortoplysninger og disse gemmes ikke af PhotoConsent.
Bemærk, at PhotoConsents ydelser tilbydes som abonnement. Ved at tegne et abonnement vil du således blive faktureret i overensstemmelse med det abonnement, du ønsker eller den aftale du har indgået med PhotoConsent. For flere informationer om abonnementsordningerne, læs venligst afsnittet herunder og på Hjemmesiden.
Bemærk, at der kan forekomme rykkere, gebyrer og renter ved manglende betaling.
Disse betingelser er som udgangspunkt rettet mod erhvervskunder og offentlige organisationer. Hvis PhotoConsent indgår aftale med en forbruger, gælder de ufravigelige forbrugerretlige regler, herunder regler om fortrydelsesret, i det omfang de finder anvendelse. Forbrugeren modtager i så fald de oplysninger, der kræves efter gældende forbrugerret.
Abonnementer
PhotoConsent udbyder et eller flere slags abonnementer, hvori forskellige funktioner, templates og/eller tjenester kan være tilgængelige. PhotoConsents abonnementer, priser, gebyrer og betingelser for betalinger fremgår tydeligt på Hjemmesiden.
PhotoConsent kan ændre abonnementspriser og indhold. Prisændringer varsles mindst 30 dage i forvejen og får som udgangspunkt virkning fra kundens næste abonnementsperiode, medmindre andet følger af den konkrete aftale. Hvis PhotoConsent foretager en væsentlig ændring af abonnementets centrale funktioner til ugunst for kunden, varsles dette forud, så kunden har mulighed for at opsige abonnementet med virkning senest ved ændringens ikrafttræden.
Opsigelse
Kunden kan opsige abonnementet ved at kontakte PhotoConsent på info@photoconsent.dk. Medmindre andet er aftalt, skal opsigelsen være modtaget senest 30 dage før udløbet af den igangværende abonnementsperiode for at forhindre automatisk fornyelse. Opsigelsen har virkning ved udløbet af den allerede betalte abonnementsperiode. Forudbetalte beløb refunderes ikke, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning eller en særskilt skriftlig aftale.
PhotoConsent kan midlertidigt begrænse eller suspendere kundens adgang til Platformen, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerhed, drift, lovkrav, manglende betaling eller væsentlig misligholdelse af disse betingelser. Hvor forholdet kan afhjælpes, vil PhotoConsent som udgangspunkt give kunden en rimelig frist til at rette forholdet, medmindre øjeblikkelig suspension er nødvendig. PhotoConsent kan ophæve aftalen ved væsentlig misligholdelse. Kundens adgang til eksport og håndtering af data ved ophør følger af afsnittet om opbevaring og databehandleraftalen.
Eventuelt ansvar i forbindelse med ændringer, suspension eller ophør af Platformen reguleres af den generelle ansvarsbestemmelse i disse betingelser.
De oplysninger, som andre har modtaget af dig ved indgåelse af aftaler, vil fortsat være tilgængelige hos de tredjeparter. PhotoConsent har intet ansvar for, at de oplysninger, som du selv har videregivet, bliver slettet.
Diverse bestemmelser
Forsinkelse, undladelse af at træffe foranstaltninger eller beslutninger i henhold til disse betingelser udgør ikke et afkald af en bestemmelse eller rettigheder i henhold til disse betingelser.
Såfremt det findes, at en af bestemmelserne i disse betingelser skulle være ugyldig eller ikke kan håndhæves i henhold til gældende lov, skal denne kontrakt alligevel håndhæves i videst muligt omfang. Øvrige betingelser er ikke påvirket af, at en eller flere bestemmelser er ugyldige.
Kunden kan ikke overdrage aftalen eller sine rettigheder og forpligtelser efter disse betingelser til tredjemand uden PhotoConsents skriftlige samtykke, medmindre overdragelsen sker som led i en virksomhedsoverdragelse, fusion eller tilsvarende omstrukturering og den nye part indtræder i samtlige forpligtelser. PhotoConsent kan overdrage aftalen som led i en virksomhedsoverdragelse eller intern koncernomstrukturering, forudsat at kundens rettigheder efter aftalen ikke forringes væsentligt.
Disse betingelser og kundens brug af Platformen og Hjemmesiden er underlagt dansk ret. Tvister, som ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved de danske domstole med Københavns Byret som aftalt værneting for erhvervskunder, medmindre andet følger af ufravigelige regler.
