Hvornår skal du indhente samtykke til billeder og video?
Gør det nemt at overholde GDPR
Med PhotoConsent har du altid et samtykke ved hånden, og du sikrer derfor, at du lever op til reglerne
Når I bruger billeder eller video af genkendelige personer, behandler I som udgangspunkt personoplysninger. Derfor skal I have et lovligt grundlag for brugen. Det kan være samtykke, men i nogle situationer kan det også være en konkret interesseafvejning.
Det afgørende er ikke kun, om billedet er taget i en offentlig situation. Det afgørende er, om personen kan identificeres, hvad billedet skal bruges til, hvilken sammenhæng det indgår i, og om personen med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.
Datatilsynet har tidligere ændret praksis, så man ikke længere alene skal skelne mellem situationsbilleder og portrætbilleder. I stedet skal man foretage en samlet vurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen.
Hos kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer bliver spørgsmålet derfor sjældent: “Er det et situationsbillede eller portræt?” Det bedre spørgsmål er:
Kan vi dokumentere, hvorfor vi må bruge billedet, hvad personen er oplyst om, og hvordan vi håndterer en indsigelse eller tilbagetrækning bagefter?
Vi gør det nemt for dig at indhente samtykke
Med PhotoConsent har du altid et samtykke ved hånden og kan hurtigt få accept fra dem, du fotograferer. PhotoConsent erstatter dine papirsamtykker med automatisk og sikker arkivering.
Kort svar: Hvornår skal man have samtykke til foto og video?
Du bør som udgangspunkt indhente samtykke, når billedet eller videoen bruges til markedsføring, kampagner, sociale medier, rekruttering, employer branding, cases, hjemmeside, nyhedsbreve eller andre formål, hvor personen bliver en synlig del af organisationens kommunikation.
Du bør især indhente samtykke, når:
Personen er tydeligt genkendelig.
Billedet bruges eksternt, for eksempel på hjemmeside, LinkedIn, Instagram, Facebook eller i annoncer.
Billedet bruges i markedsføring eller rekruttering.
Der er tale om børn, unge, borgere, elever, studerende, patienter eller andre personer, som kræver særlig omtanke.
Billedet kan afsløre følsomme eller private forhold.
Billedet bruges i en kontekst, hvor personen kan føle sig udstillet eller sat i en bestemt rolle.
I nogle situationer kan I offentliggøre billeder uden samtykke, hvis I har en legitim interesse, og den interesse vejer tungere end personens rettigheder og interesser. Men det kræver en konkret vurdering. PhotoConsents egen guide beskriver også, at organisationen skal have et lovligt behandlingsgrundlag, og at de mest relevante grundlag typisk er samtykke eller interesseafvejning.
Hvornår er billeder og video persondata?
Billeder og video er persondata, når en person kan identificeres direkte eller indirekte. Det gælder ikke kun klassiske portrætter. En person kan også være identificerbar via tøj, kontekst, arbejdsplads, skole, event, lokation, navn i billedtekst eller andre kendetegn.
Et stemningsbillede fra et arrangement kan derfor godt være persondata, hvis deltagerne kan genkendes. Den store GDPR guide fremhæver netop, at det ikke er fotografens intention, men selve identificerbarheden, der er afgørende.
Samtykke eller interesseafvejning?
Der findes ikke én fast regel, der siger, at alle billeder kræver samtykke. Men der skal altid være et lovligt grundlag.
Samtykke er ofte det rigtige valg, når billedet bruges aktivt i kommunikation
Samtykke er især relevant, når personen fremhæves, når billedet bruges i markedsføring, eller når billedet skal kunne bruges på tværs af kanaler over længere tid.
Et gyldigt samtykke skal være frivilligt, informeret, aktivt, dokumenterbart og muligt at trække tilbage. Det betyder, at personen skal vide, hvem der bruger billedet, til hvilke formål, på hvilke kanaler, hvor længe, og hvordan samtykket kan trækkes tilbage.
Interesseafvejning kan bruges i nogle situationer
Interesseafvejning kan være relevant, hvis billedet er harmløst, formålet er sagligt, og personens rettigheder ikke vejer tungere end organisationens interesse i at bruge billedet.
Det kan for eksempel være et oversigtsbillede fra et åbent arrangement, hvor ingen personer fremhæves særligt, og hvor billedet bruges i en neutral kontekst.
Men jo mere billedet bruges til markedsføring, rekruttering, kampagneindhold eller branding, desto stærkere bliver behovet for samtykke.
Skal man have samtykke til situationsbilleder?
Ikke altid. Men man skal altid have et lovligt grundlag.
Tidligere talte mange om forskellen mellem situationsbilleder og portrætbilleder. I dag er den sondring ikke nok. Datatilsynet lægger vægt på en helhedsvurdering af billedet og formålet med offentliggørelsen.
Et situationsbillede kan måske bruges uden samtykke, hvis det er harmløst, naturligt for situationen og ikke udstiller nogen. Men hvis billedet bruges til markedsføring, viser børn, fremhæver bestemte personer eller bruges i en følsom kontekst, bør I som udgangspunkt indhente samtykke.
Skal man have samtykke til billeder på sociale medier?
Ofte ja.
Sociale medier gør billeder meget synlige, lette at dele og svære at kontrollere bagefter. Derfor bør organisationer være ekstra varsomme med billeder af genkendelige personer på sociale medier.
Hvis billedet bruges på LinkedIn, Facebook, Instagram, TikTok eller YouTube som en del af organisationens kommunikation, branding, rekruttering eller markedsføring, er samtykke typisk det mest sikre grundlag.
Det gælder især, hvis billedet viser borgere, elever, studerende, medarbejdere, børn eller andre personer, som ikke naturligt kan forventes at optræde i organisationens eksterne kommunikation.
Skal man have samtykke til video?
Video kræver ofte endnu større opmærksomhed end foto.
En video viser ikke kun, hvordan en person ser ud. Den kan også vise stemme, adfærd, relationer, lokation, følelsesmæssige reaktioner og kontekst. Derfor kan video være mere indgribende end et enkelt foto.
Samtykke bør som udgangspunkt indhentes, når en person medvirker aktivt i en video til kampagner, sociale medier, cases, hjemmeside, rekruttering eller markedsføring.
Ved større produktioner kan det også være relevant at overveje, om en modelkontrakt er bedre end et almindeligt samtykke. PhotoConsents guide fremhæver, at samtykke kan trækkes tilbage, mens en modelkontrakt i nogle produktioner kan give en mere bindende ramme.
Skal man have samtykke til billeder af børn?
Ja, i mange tilfælde bør I have samtykke fra forældre eller værge, når billeder af børn bruges i organisationens kommunikation.
Børn har en særlig beskyttelse i GDPR, fordi de ikke altid selv kan gennemskue konsekvenserne af, at billeder offentliggøres og deles. Den store guide fremhæver, at børn under 15 år ikke selv kan give samtykke, og at forældre eller værge derfor skal give samtykket.
Det er især vigtigt ved billeder til hjemmeside, sociale medier, kampagner, tryksager, presse, rekruttering og markedsføring.
Selvom forældre giver samtykke, bør man stadig tænke over barnets egen oplevelse. Et billede kan være lovligt at bruge, men stadig være uhensigtsmæssigt, hvis barnet senere kan føle sig udstillet.
Skal man have samtykke til billeder af medarbejdere?
Ofte ja, især når billeder bruges til markedsføring, rekruttering eller sociale medier.
Datatilsynet har i en konkret sag udtalt, at brug af billeder af tidligere eller nuværende medarbejdere i markedsføringsøjemed som udgangspunkt forudsætter medarbejderens samtykke.
Der skal også tages højde for magtforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder. Et samtykke fra en medarbejder skal stadig være frivilligt. Derfor bør samtykke ikke gemmes væk i en ansættelseskontrakt, men indhentes konkret til den brug, billedet eller videoen skal have.
Er mundtligt samtykke nok?
Et mundtligt samtykke kan i nogle tilfælde være gyldigt. Men i praksis er det ofte en dårlig løsning, fordi det er svært at dokumentere bagefter.
Hvis personen senere spørger, klager eller trækker samtykket tilbage, skal I kunne dokumentere, hvad der blev sagt ja til, hvornår det blev givet, hvem der gav det, og hvilke oplysninger personen fik.
PhotoConsents guide beskriver også, at mundtligt samtykke kan være hurtigt, men næsten umuligt at dokumentere ved et tilsyn.
Derfor bør organisationer, kommuner og uddannelsesinstitutioner bruge en dokumenterbar proces, hvor samtykket kan findes igen.
Er omvendt samtykke gyldigt?
Nej. Omvendt samtykke er ikke et gyldigt samtykke.
Et skilt med teksten “Vi tager billeder, sig til hvis du ikke vil være med” kan være en oplysning, men det er ikke et aktivt samtykke.
Et gyldigt samtykke kræver en aktiv handling. Stilhed, passivitet eller manglende protest er ikke nok. PhotoConsents guide fremhæver netop, at omvendt samtykke ikke er gyldigt under GDPR, fordi stilhed eller passiv adfærd ikke kan sidestilles med et aktivt ja.
Hvad skal et samtykke til billeder og video indeholde?
Et samtykke bør som minimum forklare:
Hvem der er dataansvarlig.
Hvad billedet eller videoen skal bruges til.
Hvilke kanaler materialet må bruges på.
Hvor længe materialet må bruges.
Hvordan personen kan trække samtykket tilbage.
Hvordan personen kan kontakte jer.
Hvilke rettigheder personen har.
Hvordan samtykket dokumenteres og opbevares.
Det er ikke nok bare at få en underskrift. Personen skal forstå, hvad vedkommende siger ja til.
Hvad skal I kunne dokumentere?
I skal kunne dokumentere, at samtykket er givet korrekt. Det betyder, at I bør kunne finde svar på:
Hvem gav samtykke?
Hvornår blev det givet?
Hvad blev der givet samtykke til?
Hvilke kanaler og formål var omfattet?
Hvilken tekst blev personen præsenteret for?
Er samtykket stadig aktivt?
Er samtykket trukket tilbage?
Hvilke billeder eller videoer er knyttet til samtykket?
Det er netop her, mange manuelle processer bliver sårbare. I jeres egne value propositions fremgår det, at både kommuner og uddannelsesinstitutioner ofte kæmper med papir, e mail, Excel, manglende systematik og samtykker uden revisionsspor.
Hvorfor er samtykkehåndtering svær i praksis?
For mange organisationer er problemet ikke kun juraen. Problemet er hverdagen.
Billeder bliver taget til events, kampagner, sociale medier, dimissioner, åbent hus, borgermøder, undervisning, projekter og rekruttering. Samtykker bliver indhentet på papir, i mails, i Excel ark eller mundtligt. Og når billedet skal bruges igen seks måneder senere, kan ingen hurtigt se, hvad der faktisk blev givet lov til.
Det skaber tre problemer:
For det første bliver organisationen usikker på, om billedet må bruges.
For det andet bruger kommunikationsteamet unødig tid på at lede efter dokumentation.
For det tredje bliver gode historier måske droppet, fordi processen føles for tung og risikabel.
PhotoConsent er netop positioneret til at løse dette med digital samtykkehåndtering, automatisk arkivering, revisionsspor, adgangsstyring og en central søgbar samtykkebase.
Praktisk tjekliste: Skal vi indhente samtykke?
Brug denne tjekliste, før I offentliggør billeder eller video:
Er personen genkendelig?
Skal materialet bruges eksternt?
Skal det bruges på sociale medier?
Skal det bruges til markedsføring, kampagne eller rekruttering?
Er der børn eller unge på billedet?
Er der medarbejdere på billedet?
Kan billedet afsløre følsomme eller private oplysninger?
Kan personen føle sig udstillet eller sat i en uheldig kontekst?
Kan vi dokumentere vores behandlingsgrundlag?
Kan vi dokumentere oplysningspligt?
Kan personen let gøre indsigelse eller trække samtykke tilbage?
Hvis I svarer ja til flere af spørgsmålene, bør I som udgangspunkt indhente et dokumenterbart samtykke.
Sådan skaber I en sikker proces for foto og video
En sikker proces handler ikke kun om at indhente samtykke. Den handler om at kunne styre hele livscyklussen for billedet.
Start allerede i planlægningen. Afgør, hvad materialet skal bruges til, hvem der skal medvirke, hvilke kanaler der er relevante, og hvor længe materialet skal kunne bruges.
Indhent samtykke på en måde, der er let for personen og let for organisationen at dokumentere.
Gem samtykker centralt, så de ikke ligger spredt i mails, mapper, papirark og lokale drev.
Knyt samtykket til de relevante billeder eller videoer, så I kan finde dokumentationen bagefter.
Lav en klar proces for tilbagetrækning, så I hurtigt kan reagere, hvis en person ikke længere ønsker at medvirke.
PhotoConsents guide anbefaler også et fast workflow, klar ansvarsfordeling, digital dokumentation, slettepolitik og en proces for tilbagetrækning.
FAQ
Hvornår skal man have samtykke til billeder?
Du skal have samtykke, når billedet viser en genkendelig person, og brugen kræver et klart ja fra personen. Det gælder især ved markedsføring, sociale medier, kampagner, rekruttering, cases og billeder af børn eller andre personer, der kræver særlig beskyttelse.
Hvornår må man bruge billeder uden samtykke?
Du må kun bruge billeder uden samtykke, hvis du har et andet lovligt grundlag, for eksempel en legitim interesse, og personens rettigheder ikke vejer tungere. Det kræver altid en konkret vurdering af billedet, formålet og konteksten.
Skal man have samtykke til billeder på Facebook og Instagram?
Ofte ja, hvis billederne bruges af en organisation, kommune, skole eller virksomhed som en del af kommunikation, markedsføring eller branding. Sociale medier gør billeder meget synlige og lette at dele, så samtykke er ofte det mest sikre grundlag.
Skal man have samtykke til video?
Ja, som udgangspunkt bør du indhente samtykke, når genkendelige personer medvirker i video til markedsføring, kampagner, sociale medier, hjemmeside, rekruttering eller cases. Video kan være mere indgribende end foto, fordi den viser både person, stemme, adfærd og kontekst.
Er et mundtligt samtykke gyldigt?
Et mundtligt samtykke kan være gyldigt, men det er svært at dokumentere. Derfor er det risikabelt i praksis. Som organisation bør I kunne bevise, hvad personen har sagt ja til, hvornår samtykket blev givet, og hvilke oplysninger personen fik.
Er omvendt samtykke nok?
Nej. Omvendt samtykke er ikke et gyldigt samtykke. En tekst som “sig til, hvis du ikke vil fotograferes” er ikke nok, fordi samtykke kræver en aktiv handling.
Skal man have samtykke til billeder af børn?
Ja, i mange tilfælde. Ved børn under 15 år skal samtykket gives af forældre eller værge. Børn har særlig beskyttelse, og billeder af børn bør altid vurderes ekstra grundigt.
Skal man have samtykke til billeder af medarbejdere?
Ofte ja, især hvis billederne bruges til markedsføring, sociale medier eller rekruttering. Medarbejdersamtykke kræver særlig opmærksomhed, fordi der kan være en magtbalance mellem arbejdsgiver og medarbejder.
Hvad skal et samtykke til foto og video indeholde?
Et samtykke skal forklare, hvem der bruger materialet, hvad det bruges til, hvor det offentliggøres, hvor længe det bruges, og hvordan personen kan trække samtykket tilbage. Det skal også kunne dokumenteres bagefter.
Hvor længe må man gemme billeder med samtykke?
Billeder må kun gemmes, så længe der er et sagligt formål. I bør have en fast slettepolitik og løbende vurdere, om formålet stadig gælder. Hvis samtykket udløber eller trækkes tilbage, skal I kunne reagere hurtigt.
Vil I gøre samtykke til billeder og video lettere at håndtere?
Book et rådgivningsmøde og få en konkret vurdering af jeres nuværende proces.
Sidst opdateret: 26. maj 2026
