Kan du skrive og kommunikere knivskarpt?
Så har vi praktikpladsen til dig.
PhotoConsent er en startup, Saas løsning, som hjælper danske virksomheder med at overholde GDPR, når de producerer billeder og film.
Vi har brug for dig til at hjælpe os med at blive bedre og mere præcise i vores kommunikation udadtil. Både til nuværende og potentielle kunder.
Du skal hjælpe med at producere:
-
Sælgende og målrettede landingpage tekster
-
Fængende tekster til mailkampagner og mail flows
-
Seo optimerede hjemmesidetekster
-
Annoncetekster til LinkedIn
Du vil komme til at arbejde sammen vores eksterne strategi- og kommunikationskonsulent, samt undertegnede, founder, Martin Sølyst
Hvem er du?
Vi leder efter en person, der elsker at skrive og tænke nyt, når du kommunikerer. Du kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at tage initiativ. Du forstår at sætte dig grundigt ind i et fagområde og kommunikere omkring det.
Det er en fordel hvis du:
-
er god til at skrive på dansk, men også kan skrive fejlfrit på engelsk
-
kender lidt til WordPress og Mailchimp
Hos PhotoConsent får du mulighed for at prøve dine skriftlige kompetencer af. Vi er ikke bange for at gå hele vejen,når det gælder nytænkning. Hos os er der ikke langt fra ord til handling, og dine ideer vil hurtigt blive omsat og testet “live”.
Vi er lokaliseret i Charlottenlund, lige ved stationen. Du kan arbejde på kontoret eller hjemmefra. Vi tilpasser arbejdstiden til din uddannelse. Opstart marts 2023.
Send din ansøgning til martin@photoconsent.dk, senest 24.2.23